Superligaen

Superligaen er Danmarks bedste række i fodbold, som arrangeres af Dansk Bold Union, DBU. Ligaen har eksisteret siden 1991, hvor den afløste 1. division som Danmarks bedste række. Det vindende hold af hver sæson bliver kåret som Danmarksmestre. De vinder, udover titlen og guld, også adgang til kvalifikationen til UEFA Champions league i den efterfølgende sæson. Det samme gør sig gældende for det hold der kommer på anden pladsen. Tredje og Fjerde pladsen i Superligaen vinder adgang til kvalifikationen til Europa League. I Superligaen spilles der en tripleturnering over 33 runder blandt de 12 kvalificerede hold, hvor vinderne er det hold med flest point ved udgangen af sæsonen. De to dårligst placerede hold rykker ned i 1. division, mens de to bedste hold fra 1. division rykker op til Superligaen. Det hold der gennem tiden har domineret mest i Superligaen, er FC København, der har vundet ikke mindre end 10 mesterskabstitler. De vandt også senest i 2013. Brøndby har vundet 6 titler gennem tiden, men har ikke været helt oppe at vende i et par år.

Den danske Superliga har fået et løft de sidste par år, og er efterhånden blevet Nordens stærkeste liga. “Forskerordningen” der sænker skatten i Danmark med 25 % de første 3 år efter ankomst, har nemlig gjort muligt at hive endnu flere udenlandske spillere til klubberne. Det er noget publikum også sætter pris på, og Superligaens kampe er som regel vel besøgte.

Superligaen er i fuld gang og i øjeblikket ligger FC Midtjylland på en førsteplads, blot et par point foran AaB. Mestrene fra sidste år, FC København, der har haft en noget skidt start på forårssæsonen der blandt andet har været præget af skader, ligger i øjeblikket på en delt 3. plads med Brøndby. Men FC København kæmper en brav kamp for at komme op i point.