AaB

Superligaklubben AaB har travlt i disse dage, og de stormer fremad og har indtaget førstepladsen i kampen om mesterskabstitlen. Sæsonen startede ellers med alle odds imod AaB, da den økonomisk prøvede klub, blandt andre har måtte sælge profilerne Lasse Nielsen og Nicklas Helenius. Men det manglende forventningspres har vist sig at være en styrke for AaB, der har overrasket de fleste.AaB slog blandt andet storfavoritterne fra FC Midtjylland først på hjemmebanen i Aalborg og nu også for nyligt på midtjydernes egen hjemmebane i Herning. AaB indtog altså efterfølgende førstepladsen i Superligaen.AaB har spillet i Superligaen i alle sæsoner siden den blev oprettet i 1991, og mesterskabet er blevet vundet 3 gange, sidst i sæsonen 2007-08. Cheftræner Kent Nielsen er stolt af sit hold, som han synes har vist masser af styrke og alsidighed i de sidste kampe, hvor det mere polerede spil er lagt lidt på hylden. Den tidligere AC Horsens træner Kent Nielsen har været cheftræner i AaB siden oktober 2010. Der var en sæson hvor det med nød og næppe lykkedes ham at føre holdet væk fra nedrykningsstregen, for at forblive i Superligaen. I følge Kent Nielsen betyder første pladsen ikke nødvendigvis at guldet er hjemme. Det betyder måske tvært i mod at der nu kommer endnu mere pres på holdet, et pres som han er sikker på de godt kan bære, men ikke uden kamp.Anfører Rasmus Würtz har spillet en fantastisk sæson indtil vider. Han er et af de bærende elementer på holdet, sammen med midtbanespilleren Kasper Risgård, der kom tilbage til klubben i sommers, efter at have været lidt omkring både Tyskland og Grækenland og til sidst Silkeborg IF. Ved næste store kamp, der skal spilles mod Brøndby, må holdet dog klare sig uden anføreren på banen, da han erhvervede sig en karantænedag i forbindelse med opgøret mod FC Midtjylland.