FC København

Et af de absolutte tophold indenfor dansk klubfodbold har de sidste mange år været FC København, der har vundet ikke mindre end ti mesterskabstitler og fem pokaltitler. Klubben har hjemmebane i Parken i København, og det er såmænd også Parken Sport & Entertainment A/S der ejer klubben.Det sidste mesterskab i Superligaen kom i hus sidste år, og FC København er godt i gang med at forsøge at forsvare titlen, noget der ikke går helt efter planen. FC København har haft en noget blandet start på sæsonen, og har haft svært ved at få sat mål ind. Også skader har forfulgt holdet i denne sæson. Nicolai Jørgensen er ude på ubestemt tid med en baglårsskade og Youssef Toutouh har brækket en fod. Vi kommer helt sikkert ikke til at se noget til på banen i resten af sæsonen. Og som om det ikke var nok, meldes den belgiske angriber Igor Vetokele nu også skadet inden næste opgør, mod SønderjyskE. Så det er et slagent FC København der fortsat kæmper en kamp for at komme op og mænge sig blandt de to overraskende hold på topplaceringerne, AaB og FC Midtjylland.Norske Ståle Solbakken, cheftræner for FC København, har dog stadig ikke mistet troen på sit hold, som han i forvejen har været igennem meget med. Han startede i sin tid som spiller i klubben, efter tidligere at have spillet for blandt andre AaB, med hvem han også var med til at vinde mesterskabstitlen i 1999. I FC København blev det dog en forholdsvist kort karriere på banen, da han efter blot 15 kampe måtte trække sig helt fra professionel fodbold, efter han faldt om med hjertestop under en træning. Siden har han fungeret som træner, og blev første gang ansat hos FC København i 2006, og førte allerede i sin første sæson, holdet til sejr i Superligaen. De efterfølgende år blev det til ikke mindre end 5 mesterskaber for Ståle Solbakken og hans trup, og i 2011 modtog han Dansk Fodbold Award for Årets Træner. Efter et par års fravær, hvor han med mindre succes har trænet det Tyske Köln hold og siden Wolverhampton Wanderers, er han nu atter tilbage i cheftræner stolen hos FC København.